nedslidning

Vækst og stress

Det er som om politikerne har stirret sig fuldstændig blinde på begrebet vækst.

Alt kan legitimeres, blot det giver vækst.

  • Børnene skal i skole, inden de når at lære at lege
  • Syge skal opereres eller i medicinsk behandling, inden hverken læge eller patient når at tænke sig om
  • Lykkepiller, pencillin og ritalin uddeles med rund hånd for at få alle tilbage i trædemøllen
  • Alt som er besværligt og tidskrævende elimineres – uanset kulturelle eller andre konsekvenser

Borgerne er reducerede til adfærdsregulerede non-entiteter, der træller i et dødsfødt forsøg på for enhver pris at opretholde en materiel velfærd, der alligevel ikke er bæredygtig.

Vi bliver mere og mere syge, hvis dette ensidigt materialistiske tankesæt får lov at dominere. Men det passer øjensynligt teknokraterne og medicinalbranchen fint …