læger

Selvmedicinering …

Jeg så en TV-udsendelse om medicinsk cannabis (hash). Det var meget overbevisende – folk med forskellige, kroniske smertetilstande kunne lægge masser af almindelig kemisk medicin fra sig, hvis de bare kunne ryge et par sug af en joint nogle gange om dagen. De bruger det i sundhedssystemerne i Tyskland. De bruger det i Holland. Men i Danmark, nej. En kommissær fra Sundhedsstyrelsen kunne skråsikkert erklære, at uanset hvor mange mennesker der fik lindret smerterne med cannabinol, så kunne man ikke drømme om at ændre indstilling. Det er vist meget karakteristisk for Sundhedsstyrelsen – med krav om “evidensbaseret forskning” har man bundet sig 100% til medicinalindustrien, og alt “alternativt” ses som en trussel. Pyt med patienterne, pyt med borgerne, pyt med menneskene, det billige skidt …

Men, det her med selvmedicinering, det er jo egentlig lidt af en trend. Som jeg skriver i min kommende bog, så er meditation jo reelt en slags selvmedicinering (mod stress og andre ubalancer). Det samme gælder:

  • Når jeg spiser vegetarisk – det er en slags selvmedicinering.
  • Når mange undgår sukker, alkohol, hvidt mel, industrielle færdigvarer og andre skodprodukter – det er vel også selvmedicinering.
  • Når folk går til yoga, fitness, løber, cykler – det er selvmedicinering.
  • Når forældre prøver at styre deres børns forbrug – af slik, af iPad, af fjernsyn, af cola – jamen det er da super-fornuftig selvmedicinering.

Så, ja tak til selvmedicinering. Ja tak til ansvar for eget liv. For hvad er alternativet?

  • At være prisgivet en fødevareindustri, som går efter et maksimalt forbrug og længst mulig holdbarhed. Og gør det med alle midler, som konstant forringer produkterne, “fordi markedet og konkurrencen kræver det”.
  • At være prisgivet en sundhedssektor, som (trods gode kvaliteter) fuldkommen har opgivet enhver ambition om andet end uddeling af medikamenter.
  • At være prisgivet medicinalindustriens konstante udvikling af nye quick-fix produkter – uanset pris (det offentlig betaler) og bivirkninger (der konsekvent forties i stiltiende samtykke med Sundhedsstyrelsens nikkedukker).
  • At være afhængig af statsgodkendte sundhedsprofessorer, der har snablen dybt nede mejeri- og sukkerindustriens kasser.

Det er langt mere tilfredsstillende, givende og også bæredygtigt at tage livet i egne hænder. At stå ved sit eget helbred og gøre det bedste, man nu kan. Uanset, at der så måske en gang i mellem ryger et par finker af panden …

Med bedste hilsen
Michael Karbo

 

Kloge ord 1

Fremtidens læge giver ikke medicin

Thomas Edison: “Fremtidens læge giver ikke medicin; istedet vil han motivere sine patienter til at forstå og håndtere den menneskelige krop, ernæringen samt årsagerne til sygdomme og deres forebyggelse.”