børn

Et mega-smil …

Jeg var oppe og handle i Brugsen, og parkerede lige ved siden af en anden bil, hvor da sad en unge på bagsædet og ventede og kiggede ud. Ungen så sød ud, var måske 1½ år, jeg smilede til ham. Der kom et megasmil retur – jeg fik næsten et chok, ansigtet flækkede i et stor hjerteligt lysende smil.

Utroligt, som små børn kan – og hvor er vi dog forkrampede som voksne.

Jeg forstår og føler med familiernes dysfunktionalitet. Tænk hvilken kapacitet for livsglæde og kærlighed, sådan et lille barn har. Sådan et mega-smil skal jo kunne spejles af forældrene og de andre voksne. Er mor stresset og overarbejdet, så er der ikke overskud til at spejle sådan et smil, det kan hun sletikke rumme. Hun kigger måske væk, bliver måske forlegen. Det lærer ungen – hov, den duer ikke med sådan et smil, det kan mor ikke lide. Hvad gør jeg så …