Positive eller negative tanker …

Print Friendly

En japansk forsker, Dr. Masaru Emoto, har specialiseret sig i videnskabelige forsøg, som beviser:

  • At menneskets bevidsthed påvirker vand og organiske materialer
  • At negative tanker virker ødelæggende på biologisk stof

    Det er meget interessant forskning, da det lader til at være 100% validt, rent videnskabeligt.

    Han foretog fx et forsøg med identiske to glas med riskorn, der blev stillet frem i 30 dage. På det ene skrev han teksten “JEG HADER DIG” og på det andet teksten “JEG ELSKER DIG”.

    Så placerede han glassene, så en skoleklasse dagligt passerede dem. Han bed eleverne læse de to tekster højt til glassene, når de gik forbi dem.

    Efter 30 var det første glas, det med den negative tekst, i klar forrådnelse, hvor det andet var uforandret.

    Forsøget viser, hvordan negative tanker på en eller anden måde påvirker organisk, vandholdigt materiale. Mon ikke det også gælder menneskene?

    Læs om undersøgelserne her og se fotos af hans forsøg med vand.

    Vand, påvirket af positive og negative tanker

  • Tabata-protokollen

    Print Friendly

    Tabata-protokollen blev udviklet af den japanske forsker Izumi Tabata til brug optræning af professionelle sportsfolk. En træningsform, som med typisk japansk effektivitet giver maksimal udbytte af træningen set i forhold til tidsforbruget. Dr. Izumi fandt, at kort træning ved høj intensitet var mere effektiv end mere langvarig træning ved lav intensitet.

    Her er tale om et japansk system – af typen H.I.I.T Høj-Insensiv Interval-Træning. Altså en træningsmetode som øger udholdenheden ved brug af ganske korte træningspas:

    Læs meget mere her, hvor du også få fire gode Tabata-programmer. Der er programmer til squat, ben, core og plank. Prøv dem, de er rigtig effektive og kræver intet udstyr.


     

    Boldløft med de nederste mavemuskler

    Print Friendly

    Her er en rigtig god øvelse, der træner den nederste halvdel af den lige mavemuskel.
    Lig på ryggen med armene bagover og bolden mellem hænderne.

    1. Spænd op i core og hæv benene 5-10 cm over underlaget, men hold fødderne samlet og strakt.




    2. Løft samtidigt arme og ben til lodret, og placer bolden mellem fødderne.




    3. Hold core spændt og før igen arme ned og ben med bold fremad til fødderne er 5-10 cm over jorden. Benene bærer bolden.




    Løft bold og ben op til lodret igen, tag bolden med armene, og vend tilbage til stilling 1.

    Tak til Christina for øvelsen.

  • Se flere boldøvelser her


  • Vær glad for dit røvhul

    Print Friendly

    Noget af det, som gjorde et stort indtryk på mig, da jeg som ung sidst i 1970’erne rejste i Asien, var indernes personlige renlighed. I Sydindien levede man stort set 100% vegetarisk, og der fandtes ikke toiletpapir. I stedet brugte man venstre hånd plus vand til at rense anus efter afføringen. Det var lidt af en omstilling for en ung dansker, men det fungerer fremragende, og er egentlig ganske naturligt.

    Jeg ved ikke hvorfor, mange af os har sådan et forstyrret forhold til vores endetarm. Det er jo en naturlig del af kroppen, og den skal holdes ren. Læser man de kinesiske bøger om sundhed, er det utroligt vigtigt at holde anus ren. Og det gør man altså bedst med vand og venstre hånd – fx under brusebadet.

    Når du så alligevel står det med fingeren oppe i enden, så er det tid til at træne bækkenbunden.

    Det gælder både mænd og kvinder: fingeren op i enden, mærk ringmusklen, og spænd den. Hold spændingen, sug op, træk til højre/venstre, træk frem/tilbage. Øvelser, du kan læse meget mere om her.

    Bækkenbunden er basis for megen af vores kropslige styrke og sundhed. Så sørg for at træne også den!

    Træning af baller og baglår:
    Single-leg pulse

    Print Friendly

    En øvelse, der minder lidt om “lunge”, og virker på baller/sædemuskler og baglårsmuskulaturen (glutes og hamstrings på engelsk).

    Det er dine dansemuskler, der aktiveres!

    Hænderne på hofterne, et skridt frem med ene ben, fødder frem, lidt ned i knæ, forreste knæ ikke frem over foden. Spænd ind i core og hold skuldrene tilbage. Små hop højre/venstre med det forreste ben – ensartede, kontrollerede vip/hop! Bliv ved i 30-60 sek. Skift side og gentag. Lav gerne to eller tre sæt – så gør det nas …

    Et mega-smil …

    Print Friendly

    Jeg var oppe og handle i Brugsen, og parkerede lige ved siden af en anden bil, hvor da sad en unge på bagsædet og ventede og kiggede ud. Ungen så sød ud, var måske 1½ år, jeg smilede til ham. Der kom et megasmil retur – jeg fik næsten et chok, ansigtet flækkede i et stor hjerteligt lysende smil.

    Utroligt, som små børn kan – og hvor er vi dog forkrampede som voksne.

    Jeg forstår og føler med familiernes dysfunktionalitet. Tænk hvilken kapacitet for livsglæde og kærlighed, sådan et lille barn har. Sådan et mega-smil skal jo kunne spejles af forældrene og de andre voksne. Er mor stresset og overarbejdet, så er der ikke overskud til at spejle sådan et smil, det kan hun sletikke rumme. Hun kigger måske væk, bliver måske forlegen. Det lærer ungen – hov, den duer ikke med sådan et smil, det kan mor ikke lide. Hvad gør jeg så …

     

    Kloge ord 2

    Print Friendly

    Tålmodigheden er viljens moder

    Det er et godt motto, alle med fordel kunne tage til sig. Uanset om det gælder kostomlægning, genopretning af ens personlige helbred, styrketræning, psykoterapi eller anden personlig udvikling, så er tålmodigheden viljens moder .

    Går du gennem en krise – og lader være med at agere på den,

    • uden at reagere på smerten
    • på uroen, på desperationen

    så kommer der gerne en løsning. En meget bedre løsning …

    Bemærk ordet løsning – det løser sig, stol på det.

    Udrensning

    Print Friendly

    Udrensning er mange ting – og det kommer vi til at skrive en del om her i bloggen! Den fysiske, kropslige udrensning sker med hjælp af lymfesystemet, åndedrættet, svedkirtler og hud, tunge og meget andet.

    Lymfesystemet kan stimuleres med yogaøvelser som ploven.

    Let træning med kettlebells og anden gymnastik, der involverer skulderleddet, stimulerer også lymfesystemet og dermed afgiftningen.

    Her er et par andre tips

    Drik fx varmt vand med citron i morgen; det er meget basedannende og understøtter dermed afgiftningen. Det stimulerer i øvrigt også en god afføring. Kogt vand med citron kan også sagtens give energiløft uden koffein …

    Drik også mere grøn te. Bortset fra vand, kan grøn te være den bedste drik for din krop. Forskningen offentliggjort i European Journal of Clinical Nutrition viser, at regelmæssig indtagelse af grøn te forbedrer hukommelsen og indlæringsevnen hos mænd. Grøn te har også et væld af andre sundheds; det forhøjer dit stofskifte, sænker blodtrykket, forebygger dårlig ånde, styrker immunforsvaret, og fungerer anti-inflammatorisk. Jeg anbefaler Pai Mu Tan, der er en hvid the, samt den japanske Kukicha. I økologisk kvalitet, naturligvis.

    Digitaliseringen stresser

    Print Friendly

    Danmark er langt fremme med digitaliseringen – ikke mindst i forhold til den offentlige sektor.

    Jeg tvivler på, at digitaliseringen er rationelt begrundet. Den er formentlig hverken økonomisk, kulturelt eller psykisk sund.

    • Digitaliseringen stresser den enkelte
    • Pålægger den enkelte opgaver, som de offentlige institutioner tidligere løste
    • Behandler os som kvæg, der bare skal rette ind og finde os i teknokratløsninger

    Ideen er øjensynlig, at alle de måske lidt “kedelige” og i hvert fald manuelle jobs, som ligger i indtastning og vedligeholdese af registre og kartoteker mv – de afskaffes. I stedet skal vi betjene os selv. Er det så smart – tænk hvor meget stress, det påfører den store del af befolkningen, som måske ikke synes, at det er smaddersjovt at skulle logge på utallige varianter af e-bokse med signaturer, digitale rejsekort, NEM-ID’er mv. Systemer, der konstant ændres og opdateres.

    Er det god økonomi at lade 5 millioner mennesker hver især kæmpe med digitale løsninger, istedet for at de ansvarlige institutioner løser opgaven (som de jo iøvrigt selv har opfundet/påtaget sig? Det er jo et enormt tidsspilde.

    Vi borgere har jo ikke bedt om E-Boks. Det er tvunget ned over hovedet på os – designet af teknokrater og nødvendigt for systemet og for teknokratorne, der øjensynlig har fuldkommen frit spil til at digitalisere alt, der bevæger sig i dette land, en gang i mellem for at opretholde deres egen eksistensberettigelse, har man på fornemmelsen. Og det er jo ikke sådan, at skatterne sættes ned, efterhånden som “effektiviseringerne” slår igennem – tværtimod – vi har fortsat en katastrofal madskat på 25% (som de eneste i Europa) og en enorm personskat, der forhindrer en masse folk i at kunne tjene til dagen og vejen.

    Vækst og stress

    Print Friendly

    Det er som om politikerne har stirret sig fuldstændig blinde på begrebet vækst.

    Alt kan legitimeres, blot det giver vækst.

    • Børnene skal i skole, inden de når at lære at lege
    • Syge skal opereres eller i medicinsk behandling, inden hverken læge eller patient når at tænke sig om
    • Lykkepiller, pencillin og ritalin uddeles med rund hånd for at få alle tilbage i trædemøllen
    • Alt som er besværligt og tidskrævende elimineres – uanset kulturelle eller andre konsekvenser

    Borgerne er reducerede til adfærdsregulerede non-entiteter, der træller i et dødsfødt forsøg på for enhver pris at opretholde en materiel velfærd, der alligevel ikke er bæredygtig.

    Vi bliver mere og mere syge, hvis dette ensidigt materialistiske tankesæt får lov at dominere. Men det passer øjensynligt teknokraterne og medicinalbranchen fint …