Sundhed

Pesto og Pilaf. Råvarer og opskrifter …

Print Friendly

rawfood_20
Vegetarmad handler meget om råvarer – mindre om opskrifter. Det er helt afgørende, for at du får succes som vegetar – at du lærer dine råvarer at kende!

Dejlig vegetarmad: Inspiration til råkosten

Print Friendly

Faste – med medicinske øjne

Print Friendly

24.02.2015. Så er det snart tid til at forberede forårets/forsommerens faste.

Læs her ny artikel:

  • 12.05 Faste – med medicinske øjne

  • Ti gode grunde til at meditere

    Print Friendly

    Der er masser af gode grunde til at meditere.
    Du kan bare læse min bog her, der viser hvordan personlig, indre vækst hænger tæt sammen med øget selverkendelse
    og højere energiniveau i bevidstheden.

  • Men her er ti (eller ni er det vist), andre gode grunde. (Klik)

  • Om faste: En lydfil

    Print Friendly

    Lyt, og bliv måske inspireret:

    Hør om faste (lydfil)

    Faste – naturlig helbredelse

    Print Friendly

    Faste er et naturligt middel til helbredelse. Læser man om medicinsk brug af fasten, er den et middel mod stort set alle vores livsstilssygdomme.

    Samtidig virker fasten forebyggende – du kommer simpelthen bedre på plads med dit helbred og nedsætter risikoen for fremtidige sygdomme.

    Jeg beskriver i min artikel, hvorfor det er godt at faste. Og så er der en plan for en ti-dages faste med nedtrapning og opstart. Klik her og brug den som inspiration til at komme igang med at faste!

    Selvmedicinering …

    Print Friendly

    Jeg så en TV-udsendelse om medicinsk cannabis (hash). Det var meget overbevisende – folk med forskellige, kroniske smertetilstande kunne lægge masser af almindelig kemisk medicin fra sig, hvis de bare kunne ryge et par sug af en joint nogle gange om dagen. De bruger det i sundhedssystemerne i Tyskland. De bruger det i Holland. Men i Danmark, nej. En kommissær fra Sundhedsstyrelsen kunne skråsikkert erklære, at uanset hvor mange mennesker der fik lindret smerterne med cannabinol, så kunne man ikke drømme om at ændre indstilling. Det er vist meget karakteristisk for Sundhedsstyrelsen – med krav om “evidensbaseret forskning” har man bundet sig 100% til medicinalindustrien, og alt “alternativt” ses som en trussel. Pyt med patienterne, pyt med borgerne, pyt med menneskene, det billige skidt …

    Men, det her med selvmedicinering, det er jo egentlig lidt af en trend. Som jeg skriver i min kommende bog, så er meditation jo reelt en slags selvmedicinering (mod stress og andre ubalancer). Det samme gælder:

    • Når jeg spiser vegetarisk – det er en slags selvmedicinering.
    • Når mange undgår sukker, alkohol, hvidt mel, industrielle færdigvarer og andre skodprodukter – det er vel også selvmedicinering.
    • Når folk går til yoga, fitness, løber, cykler – det er selvmedicinering.
    • Når forældre prøver at styre deres børns forbrug – af slik, af iPad, af fjernsyn, af cola – jamen det er da super-fornuftig selvmedicinering.

    Så, ja tak til selvmedicinering. Ja tak til ansvar for eget liv. For hvad er alternativet?

    • At være prisgivet en fødevareindustri, som går efter et maksimalt forbrug og længst mulig holdbarhed. Og gør det med alle midler, som konstant forringer produkterne, “fordi markedet og konkurrencen kræver det”.
    • At være prisgivet en sundhedssektor, som (trods gode kvaliteter) fuldkommen har opgivet enhver ambition om andet end uddeling af medikamenter.
    • At være prisgivet medicinalindustriens konstante udvikling af nye quick-fix produkter – uanset pris (det offentlig betaler) og bivirkninger (der konsekvent forties i stiltiende samtykke med Sundhedsstyrelsens nikkedukker).
    • At være afhængig af statsgodkendte sundhedsprofessorer, der har snablen dybt nede mejeri- og sukkerindustriens kasser.

    Det er langt mere tilfredsstillende, givende og også bæredygtigt at tage livet i egne hænder. At stå ved sit eget helbred og gøre det bedste, man nu kan. Uanset, at der så måske en gang i mellem ryger et par finker af panden …

    Med bedste hilsen
    Michael Karbo

     

    Positive eller negative tanker …

    Print Friendly

    En japansk forsker, Dr. Masaru Emoto, har specialiseret sig i videnskabelige forsøg, som beviser:

  • At menneskets bevidsthed påvirker vand og organiske materialer
  • At negative tanker virker ødelæggende på biologisk stof

    Det er meget interessant forskning, da det lader til at være 100% validt, rent videnskabeligt.

    Han foretog fx et forsøg med identiske to glas med riskorn, der blev stillet frem i 30 dage. På det ene skrev han teksten “JEG HADER DIG” og på det andet teksten “JEG ELSKER DIG”.

    Så placerede han glassene, så en skoleklasse dagligt passerede dem. Han bed eleverne læse de to tekster højt til glassene, når de gik forbi dem.

    Efter 30 var det første glas, det med den negative tekst, i klar forrådnelse, hvor det andet var uforandret.

    Forsøget viser, hvordan negative tanker på en eller anden måde påvirker organisk, vandholdigt materiale. Mon ikke det også gælder menneskene?

    Læs om undersøgelserne her og se fotos af hans forsøg med vand.

    Vand, påvirket af positive og negative tanker

  • Tabata-protokollen

    Print Friendly

    Tabata-protokollen blev udviklet af den japanske forsker Izumi Tabata til brug optræning af professionelle sportsfolk. En træningsform, som med typisk japansk effektivitet giver maksimal udbytte af træningen set i forhold til tidsforbruget. Dr. Izumi fandt, at kort træning ved høj intensitet var mere effektiv end mere langvarig træning ved lav intensitet.

    Her er tale om et japansk system – af typen H.I.I.T Høj-Insensiv Interval-Træning. Altså en træningsmetode som øger udholdenheden ved brug af ganske korte træningspas:

    Læs meget mere her, hvor du også få fire gode Tabata-programmer. Der er programmer til squat, ben, core og plank. Prøv dem, de er rigtig effektive og kræver intet udstyr.


     

    Vær glad for dit røvhul

    Print Friendly

    Noget af det, som gjorde et stort indtryk på mig, da jeg som ung sidst i 1970’erne rejste i Asien, var indernes personlige renlighed. I Sydindien levede man stort set 100% vegetarisk, og der fandtes ikke toiletpapir. I stedet brugte man venstre hånd plus vand til at rense anus efter afføringen. Det var lidt af en omstilling for en ung dansker, men det fungerer fremragende, og er egentlig ganske naturligt.

    Jeg ved ikke hvorfor, mange af os har sådan et forstyrret forhold til vores endetarm. Det er jo en naturlig del af kroppen, og den skal holdes ren. Læser man de kinesiske bøger om sundhed, er det utroligt vigtigt at holde anus ren. Og det gør man altså bedst med vand og venstre hånd – fx under brusebadet.

    Når du så alligevel står det med fingeren oppe i enden, så er det tid til at træne bækkenbunden.

    Det gælder både mænd og kvinder: fingeren op i enden, mærk ringmusklen, og spænd den. Hold spændingen, sug op, træk til højre/venstre, træk frem/tilbage. Øvelser, du kan læse meget mere om her.

    Bækkenbunden er basis for megen af vores kropslige styrke og sundhed. Så sørg for at træne også den!