Politik

Selvmedicinering …

Print Friendly

Jeg så en TV-udsendelse om medicinsk cannabis (hash). Det var meget overbevisende – folk med forskellige, kroniske smertetilstande kunne lægge masser af almindelig kemisk medicin fra sig, hvis de bare kunne ryge et par sug af en joint nogle gange om dagen. De bruger det i sundhedssystemerne i Tyskland. De bruger det i Holland. Men i Danmark, nej. En kommissær fra Sundhedsstyrelsen kunne skråsikkert erklære, at uanset hvor mange mennesker der fik lindret smerterne med cannabinol, så kunne man ikke drømme om at ændre indstilling. Det er vist meget karakteristisk for Sundhedsstyrelsen – med krav om “evidensbaseret forskning” har man bundet sig 100% til medicinalindustrien, og alt “alternativt” ses som en trussel. Pyt med patienterne, pyt med borgerne, pyt med menneskene, det billige skidt …

Men, det her med selvmedicinering, det er jo egentlig lidt af en trend. Som jeg skriver i min kommende bog, så er meditation jo reelt en slags selvmedicinering (mod stress og andre ubalancer). Det samme gælder:

  • Når jeg spiser vegetarisk – det er en slags selvmedicinering.
  • Når mange undgår sukker, alkohol, hvidt mel, industrielle færdigvarer og andre skodprodukter – det er vel også selvmedicinering.
  • Når folk går til yoga, fitness, løber, cykler – det er selvmedicinering.
  • Når forældre prøver at styre deres børns forbrug – af slik, af iPad, af fjernsyn, af cola – jamen det er da super-fornuftig selvmedicinering.

Så, ja tak til selvmedicinering. Ja tak til ansvar for eget liv. For hvad er alternativet?

  • At være prisgivet en fødevareindustri, som går efter et maksimalt forbrug og længst mulig holdbarhed. Og gør det med alle midler, som konstant forringer produkterne, “fordi markedet og konkurrencen kræver det”.
  • At være prisgivet en sundhedssektor, som (trods gode kvaliteter) fuldkommen har opgivet enhver ambition om andet end uddeling af medikamenter.
  • At være prisgivet medicinalindustriens konstante udvikling af nye quick-fix produkter – uanset pris (det offentlig betaler) og bivirkninger (der konsekvent forties i stiltiende samtykke med Sundhedsstyrelsens nikkedukker).
  • At være afhængig af statsgodkendte sundhedsprofessorer, der har snablen dybt nede mejeri- og sukkerindustriens kasser.

Det er langt mere tilfredsstillende, givende og også bæredygtigt at tage livet i egne hænder. At stå ved sit eget helbred og gøre det bedste, man nu kan. Uanset, at der så måske en gang i mellem ryger et par finker af panden …

Med bedste hilsen
Michael Karbo

 

Digitaliseringen stresser

Print Friendly

Danmark er langt fremme med digitaliseringen – ikke mindst i forhold til den offentlige sektor.

Jeg tvivler på, at digitaliseringen er rationelt begrundet. Den er formentlig hverken økonomisk, kulturelt eller psykisk sund.

  • Digitaliseringen stresser den enkelte
  • Pålægger den enkelte opgaver, som de offentlige institutioner tidligere løste
  • Behandler os som kvæg, der bare skal rette ind og finde os i teknokratløsninger

Ideen er øjensynlig, at alle de måske lidt “kedelige” og i hvert fald manuelle jobs, som ligger i indtastning og vedligeholdese af registre og kartoteker mv – de afskaffes. I stedet skal vi betjene os selv. Er det så smart – tænk hvor meget stress, det påfører den store del af befolkningen, som måske ikke synes, at det er smaddersjovt at skulle logge på utallige varianter af e-bokse med signaturer, digitale rejsekort, NEM-ID’er mv. Systemer, der konstant ændres og opdateres.

Er det god økonomi at lade 5 millioner mennesker hver især kæmpe med digitale løsninger, istedet for at de ansvarlige institutioner løser opgaven (som de jo iøvrigt selv har opfundet/påtaget sig? Det er jo et enormt tidsspilde.

Vi borgere har jo ikke bedt om E-Boks. Det er tvunget ned over hovedet på os – designet af teknokrater og nødvendigt for systemet og for teknokratorne, der øjensynlig har fuldkommen frit spil til at digitalisere alt, der bevæger sig i dette land, en gang i mellem for at opretholde deres egen eksistensberettigelse, har man på fornemmelsen. Og det er jo ikke sådan, at skatterne sættes ned, efterhånden som “effektiviseringerne” slår igennem – tværtimod – vi har fortsat en katastrofal madskat på 25% (som de eneste i Europa) og en enorm personskat, der forhindrer en masse folk i at kunne tjene til dagen og vejen.

Vækst og stress

Print Friendly

Det er som om politikerne har stirret sig fuldstændig blinde på begrebet vækst.

Alt kan legitimeres, blot det giver vækst.

  • Børnene skal i skole, inden de når at lære at lege
  • Syge skal opereres eller i medicinsk behandling, inden hverken læge eller patient når at tænke sig om
  • Lykkepiller, pencillin og ritalin uddeles med rund hånd for at få alle tilbage i trædemøllen
  • Alt som er besværligt og tidskrævende elimineres – uanset kulturelle eller andre konsekvenser

Borgerne er reducerede til adfærdsregulerede non-entiteter, der træller i et dødsfødt forsøg på for enhver pris at opretholde en materiel velfærd, der alligevel ikke er bæredygtig.

Vi bliver mere og mere syge, hvis dette ensidigt materialistiske tankesæt får lov at dominere. Men det passer øjensynligt teknokraterne og medicinalbranchen fint …