Andet

Mennesket på jorden, hvor kommer vi fra?

Print Friendly

Det har altid interesseret mig enormt at følge studiet af menneskets forhistorie. Og der sker virkelig meget – tidshorisonten rykkes konstant bagud. Hvornår kom mennesket fx til Amerika. Moderne lærebøger fortæller, at alle indianere stammer fra arktiske folk (som inuitter mfl.), der gik over Beringstrædet, fra Sibirien til Alaska, for højst 15.000 år siden. Det skulle stemme med vores viden om istiden, arkæologiske fund mv. Men så kommer lingvisterne (sammenlignende sprogvidenskab) på banen, og siger, at det kan bare ikke passe. Og typisk for videnskaben angriber man hinanden på det groveste. Det utrolig og foruroligende læsning, så territorielle selv højt estimerede videnskabsmænd kan være.

Arkæologer, genetikere og lingvister er altså vildt uenige om, hvornår mennesket kom til Sydamerika. Kom det over Beringstrædet for 13.000 år siden, som alle lærebøger fortæller, eller var der indvandring fra Polynesien for mellem 35 og 50.000 år siden?

Det sidste mener lingvisterne, som understøttes af det faktum, at der findes 150 unikke (totalt forskellige og helt uafhængige) sprogfamilier på de amerikanske kontinenter. Det er flere sprogfamilier end i resten af verden til sammen.

Sprogforskerne påpeger, at så mange vidt forskellige sprogfamilier ikke kan være opstået på bare 13.000 år. Al erfaring tilsiger, at det må have taget 50.000 år.  Eller også er der sket en indvandring fra Polynesien, så vil det have taget ca 35.000 år at udvikle disse sproggrupper. Arkæologerne siger, at der mangler beviser på denne teori ….

Læs mere her i denne fine artikel og læs mere i denne om sprogforskning.

Selvmedicinering …

Print Friendly

Jeg så en TV-udsendelse om medicinsk cannabis (hash). Det var meget overbevisende – folk med forskellige, kroniske smertetilstande kunne lægge masser af almindelig kemisk medicin fra sig, hvis de bare kunne ryge et par sug af en joint nogle gange om dagen. De bruger det i sundhedssystemerne i Tyskland. De bruger det i Holland. Men i Danmark, nej. En kommissær fra Sundhedsstyrelsen kunne skråsikkert erklære, at uanset hvor mange mennesker der fik lindret smerterne med cannabinol, så kunne man ikke drømme om at ændre indstilling. Det er vist meget karakteristisk for Sundhedsstyrelsen – med krav om “evidensbaseret forskning” har man bundet sig 100% til medicinalindustrien, og alt “alternativt” ses som en trussel. Pyt med patienterne, pyt med borgerne, pyt med menneskene, det billige skidt …

Men, det her med selvmedicinering, det er jo egentlig lidt af en trend. Som jeg skriver i min kommende bog, så er meditation jo reelt en slags selvmedicinering (mod stress og andre ubalancer). Det samme gælder:

  • Når jeg spiser vegetarisk – det er en slags selvmedicinering.
  • Når mange undgår sukker, alkohol, hvidt mel, industrielle færdigvarer og andre skodprodukter – det er vel også selvmedicinering.
  • Når folk går til yoga, fitness, løber, cykler – det er selvmedicinering.
  • Når forældre prøver at styre deres børns forbrug – af slik, af iPad, af fjernsyn, af cola – jamen det er da super-fornuftig selvmedicinering.

Så, ja tak til selvmedicinering. Ja tak til ansvar for eget liv. For hvad er alternativet?

  • At være prisgivet en fødevareindustri, som går efter et maksimalt forbrug og længst mulig holdbarhed. Og gør det med alle midler, som konstant forringer produkterne, “fordi markedet og konkurrencen kræver det”.
  • At være prisgivet en sundhedssektor, som (trods gode kvaliteter) fuldkommen har opgivet enhver ambition om andet end uddeling af medikamenter.
  • At være prisgivet medicinalindustriens konstante udvikling af nye quick-fix produkter – uanset pris (det offentlig betaler) og bivirkninger (der konsekvent forties i stiltiende samtykke med Sundhedsstyrelsens nikkedukker).
  • At være afhængig af statsgodkendte sundhedsprofessorer, der har snablen dybt nede mejeri- og sukkerindustriens kasser.

Det er langt mere tilfredsstillende, givende og også bæredygtigt at tage livet i egne hænder. At stå ved sit eget helbred og gøre det bedste, man nu kan. Uanset, at der så måske en gang i mellem ryger et par finker af panden …

Med bedste hilsen
Michael Karbo

 

Positive eller negative tanker …

Print Friendly

En japansk forsker, Dr. Masaru Emoto, har specialiseret sig i videnskabelige forsøg, som beviser:

  • At menneskets bevidsthed påvirker vand og organiske materialer
  • At negative tanker virker ødelæggende på biologisk stof

    Det er meget interessant forskning, da det lader til at være 100% validt, rent videnskabeligt.

    Han foretog fx et forsøg med identiske to glas med riskorn, der blev stillet frem i 30 dage. På det ene skrev han teksten “JEG HADER DIG” og på det andet teksten “JEG ELSKER DIG”.

    Så placerede han glassene, så en skoleklasse dagligt passerede dem. Han bed eleverne læse de to tekster højt til glassene, når de gik forbi dem.

    Efter 30 var det første glas, det med den negative tekst, i klar forrådnelse, hvor det andet var uforandret.

    Forsøget viser, hvordan negative tanker på en eller anden måde påvirker organisk, vandholdigt materiale. Mon ikke det også gælder menneskene?

    Læs om undersøgelserne her og se fotos af hans forsøg med vand.

    Vand, påvirket af positive og negative tanker

  • Digitaliseringen stresser

    Print Friendly

    Danmark er langt fremme med digitaliseringen – ikke mindst i forhold til den offentlige sektor.

    Jeg tvivler på, at digitaliseringen er rationelt begrundet. Den er formentlig hverken økonomisk, kulturelt eller psykisk sund.

    • Digitaliseringen stresser den enkelte
    • Pålægger den enkelte opgaver, som de offentlige institutioner tidligere løste
    • Behandler os som kvæg, der bare skal rette ind og finde os i teknokratløsninger

    Ideen er øjensynlig, at alle de måske lidt “kedelige” og i hvert fald manuelle jobs, som ligger i indtastning og vedligeholdese af registre og kartoteker mv – de afskaffes. I stedet skal vi betjene os selv. Er det så smart – tænk hvor meget stress, det påfører den store del af befolkningen, som måske ikke synes, at det er smaddersjovt at skulle logge på utallige varianter af e-bokse med signaturer, digitale rejsekort, NEM-ID’er mv. Systemer, der konstant ændres og opdateres.

    Er det god økonomi at lade 5 millioner mennesker hver især kæmpe med digitale løsninger, istedet for at de ansvarlige institutioner løser opgaven (som de jo iøvrigt selv har opfundet/påtaget sig? Det er jo et enormt tidsspilde.

    Vi borgere har jo ikke bedt om E-Boks. Det er tvunget ned over hovedet på os – designet af teknokrater og nødvendigt for systemet og for teknokratorne, der øjensynlig har fuldkommen frit spil til at digitalisere alt, der bevæger sig i dette land, en gang i mellem for at opretholde deres egen eksistensberettigelse, har man på fornemmelsen. Og det er jo ikke sådan, at skatterne sættes ned, efterhånden som “effektiviseringerne” slår igennem – tværtimod – vi har fortsat en katastrofal madskat på 25% (som de eneste i Europa) og en enorm personskat, der forhindrer en masse folk i at kunne tjene til dagen og vejen.

    Vækst og stress

    Print Friendly

    Det er som om politikerne har stirret sig fuldstændig blinde på begrebet vækst.

    Alt kan legitimeres, blot det giver vækst.

    • Børnene skal i skole, inden de når at lære at lege
    • Syge skal opereres eller i medicinsk behandling, inden hverken læge eller patient når at tænke sig om
    • Lykkepiller, pencillin og ritalin uddeles med rund hånd for at få alle tilbage i trædemøllen
    • Alt som er besværligt og tidskrævende elimineres – uanset kulturelle eller andre konsekvenser

    Borgerne er reducerede til adfærdsregulerede non-entiteter, der træller i et dødsfødt forsøg på for enhver pris at opretholde en materiel velfærd, der alligevel ikke er bæredygtig.

    Vi bliver mere og mere syge, hvis dette ensidigt materialistiske tankesæt får lov at dominere. Men det passer øjensynligt teknokraterne og medicinalbranchen fint …

    Landbruget er hårdt ved landskaberne

    Print Friendly

    Det er trist at se de danske landskaber – ikke mindst der, hvor landbruget får lov til regere. Heg fældes konsekvent, for at landbrugmaskiner kan køre så optimalt som muligt. Og der er øejnsynlig ingen kontrol med noget som helst.

    Jeg har altid respekteret landbruget – jeg har kendt et par landmandsfamilier, der er gennemsunde og fornuftige. Men den respekt er falmet; i dag er landbrug reelt en følelseskold industri:

    • Køerne kommer aldrig på græs
    • Svinene behandles mange steder rigtig dårligt
    • Jorden sprøjtes som aldrig før
    • Alt er mekaniseret og industrialiseret
    • Masseproduktion uden kvalitet
    • Naturen er “grim” som en lokal landmand sagde, da jeg brokkede mig over, at han (med kommunens billigelse) fældede 500 meter  smukt hegn i begge sider af vejen ind mod landsbyen Hejls.

    Problemet er, at landmændene er naturforvaltere. Og det duer ikke, at sætte industrifolk til at forvalte naturen.

    Engelske undersøgelser viser klart, at folk lever længere, når de har adgang til grønne områder ved deres bolig. Danmark ligger helt i bunden på dette område. Vi er det land i Europa, der har mindst fri natur. Kun 8% er “fri natur”. rasten er enten bebygget eller opdyrket. Selv Holland har mere rekreativ natur end Danmark. Og når kommunerne så, i deres trang til at skabe “vækst” giver tilladelse til at fælde træer en masse og fjerne oldgamle hegn – ja så ender vi med en så dødssyg natur, som der er mange steder i landet.